Kristine T. Boeskov

Undskyld det roder!

Måned: oktober 2014

Go'e gamle Converse

En lille hverdagsberetning

28. oktober 2014 / / 0 kommentarer

Her får du lige en lille hverdagsberetning fra en helt almindelig hverdag, hvor jeg ender med at føle mig lidt pinlig til mode.

På en helt almindelig tirsdag eftermiddag…

…går jeg hjem fra arbejde en time tidligere, da jeg skal til optiker. Siden jeg startede på job for en måned siden, har jeg haft mange problemer med mit syn. Og ja, alt tyder på, at jeg skal have en skærmbrille (eller læsebrille – prøv at gætte hvor gammel jeg føler mig!), da min linser er for kraftige til skærmarbejde.

Nå, jeg kører afsted mod optikeren, men jeg er ret tidligt på den (say what!!!! Ja I know – det sker ikke så tit 🙂 ), så jeg beslutter at handle til aftensmaden og de cupcakes, jeg har tænkt at lave i morgen. Jeg drøner i Netto og finder det jeg skal have, og er stadig i god tid, så jeg tager lige en runde i centeret og finder et par flade “voksenstøvler”, dvs. ikke converse, på tilbud OG i min størrelse. Fedt mand! Men jeg køber dem ikke i første omgang. Jeg får tjekket mit syn ved optikeren og vender derefter tilbage til skobutikken, for som min mor altid siger: “hvis de stadig er der, så er det skæbenen” og så må man godt!! Elsker den logik. De var der, nye støvler til mig!

Nye støvler

Nye støvler

Og her kommer den lettere pinlige del!

Jeg har lovet at købe ind til mine kollegaer, der skal producere TV de næste tre nætter. Så jeg trasker tilbage til Netto. Jeg tager en vogn og fylder den godt med ting som disse:

  • Slik – og masser af det
  • Sodavand
  • Chips
  • Chokolade
  • Cookies

og KUN ting i denne kategori indeholder min vogn.

Lige som jeg skal til at lægge mine varer op på båndet, stiller der sig en ung fyr bag mig med med 4 poser krydderier. Jeg kigger på ham og siger: “vil du ikke foran mig?” Han kigger ned i min vogn, griner og siger: “jo, mange tak.” Foran med ham.

Jeg begynder at lægge mine ting op, da en dame kommer og stiller sig bag mig efterfuldt af andre kunder. Men der er jeg altså begyndt, og man kan jo heller ikke blive ved! Så jeg smiler til hende, og skynder mig.

Allerede her får jeg lidt dårlig samvittighed…men hvis alle skal foran, så kommer jeg jo aldrig ud af Netto igen! Især fordi kl. er ca. 17.00.

Den stakkels unge pige ved kassen kigger lidt forvirret på det kæmpe læs sukker jeg har lagt op på båndet. NU begynder det at blive akavet. Ingen siger noget, men alle kigger! Her tænker jeg, at jeg ikke behøver at stå til ansvar for nogen. Selvom den pinlige følelse trænger sig rigtig meget på nu!

Så da kassedamen endelig bryder isen og siger: “det var godt nok meget guf” bukker jeg under, griner og svarer: “heldigvis skal jeg ikke spise det hele selv – det er til TV-produktion.” “Nårhhh”, der går nærmest et suk af lettelse gennem hele den kø, der har hobet sig op. Jamen så er det jo ok! Og hun er alligevel ikke helt sindsyg hende med alt det guf.

Det er sjovt, at man sidder tilbage med en følelse af, at man har lyst til at gå tilbage til Netto og forklare yderligere. Især fordi, at jeg fik sænket farten i køen yderligere, da min lange bon brugte det sidste papir.

Nu er det hele egentlig bare lidt komisk 😀 Sjovt at man alligevel i nogle situationer går ret meget op i, hvad andre tænker om en. Selvom man ikke burde.

Så til jer der skal arbejde de næste tre dage – You’re Welcome!

Det var så en lille hverdagsberetning fra mig, på en dag som startede helt normalt og udviklede sig fra det akavede, til det pinlige og videre til det komiske. Men hey, jeg fik da et par nye støvler!

Jeg håber din tirsdag har været fantastisk!

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

PS. I næste indlæg er der lagt op til gode ideer til gaver til børn. Jeg har nemlig lige været til barnedåb. Ideer der ikke driver forældrene til vanvid.

Cinnamon rolls – the American way

19. oktober 2014 / / 4 kommentarer
Cinnabon

Hjemmelavet Cinnabon

Nu er det vist på tide med en kageopskrift! Jeg har boet i USA på et tidspunkt, hvor jeg studerede. Der er jo mange dejlige fastfood kæder derovre, og den seneste tid har jeg haft ret store abstinenser efter Cinnabon. Cinnabon er en kæde der er kendt for deres lækre cinnamon rolls – og de ER lækre!!!

Den seneste uge har jeg prøvet at eksperimentere mig frem til den “rigtige” opskrift, via en amerikansk opskrift jeg fandt på nettet. Det blev til tre portioner cinnamon rolls – ja det er lidt voldsomt og vi har spist ret mange. Godt man har nogle gode kollegaer, som man kan forkæle lidt. Ellers ville jeg muligvis have fået kanel/sukker forgiftning.  So here goes:

Cinnamon rolls – ca. 10-12 stk.

Dej:

2,5 dl mælk

25g gær

115g sukker

1 tsk salt

2 æg

75g smør/margarine (jeg bruger flydende Oma, Becel eller hvad man nu har)

Ca. 600-700g mel

Fyld:

75g blødt smør

220g brun farin

2 sp kanel

Frosting:

Her tænker du måske “er der nu frosting nok”? Det er der! 🙂

0,6 dl smøreost (fx Philadelphia original). Svarer til ca. 65-70g

8 tsk blødt smør. Svarer til ca. 75-80g

Lidt salt (det udelader jeg, da jeg bruger alm. saltet smør)

1/2 tsk vaniljesukker

170g flormelis

Lidt mælk

Fremgangsmåde:

  • Opløs gæren i lunet mælk. Tilsæt æg, salt, smør, sukker og mel og ælt dejen til den er fin og glat. Det gør ikke noget, at dejen klistrer en smule. Stil den til at hæve et lunt sted i en time.
  • Bland brun farin og kanel sammen.
  • Rul dejen ud til en firkant på en overflade med lidt mel, ca. 40×30. Den skal ikke være så tynd at den går i stykker når man putter smør på og ruller den sammen.  Fordel det bløde smør ud over dejens overflade, og drys brun farin og kanel-blandingen jævnt ud over dejen. Når sukkeret er fordelt på dejen, så tag lige kagerullen og giv den en tur (uden at trykke for hårdt), så sukkeret samles på dejen. Det gør, at fyldet ikke løber så meget ud.

    Cinnamon rolls - the american way

    Ubagte

  • Rul dejen sammen til en pølse på den lange led og skær sneglene ud. Jeg laver dem minimum 4-5 cm brede. Herefter bages de i en bradepande (jeg brugte en firkantet bageform). Det gælder om at stille dem lidt tæt, så de ”vokser” opad i stedet for at flade ud. HUSK at enderne vender ind mod hinanden, så de ikke åbner sig. (det glemte jeg nemlig at tænke over).
  • Bages i 10-15 min. ved 200 grader i alm. ovn. De er færdige, når de begynder at blive gyldne på toppen.

    Cinnamon rolls

    Færdigbagte

  • Frosting: smid smør, ost, vanilje og flormelis op i en skål og miks det sammen til en luftig masse. Mælk kan undlades, men jeg bruger et par skvæt mælk til at få den konsistens, jeg vil have. Det er en vurderingssag. Men det skal ikke være for tyndt!
  • Frostingen puttes på de lettere afkølede snegle – og wupti! Så er der Cinnamon rolls – the American way!

 

Enjoy! Og god fornøjelse

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

PS. Jeg putter kun frosting på dem, jeg lige skal bruge. Det er mere lækkert. Så vent med frosting til de skal spises. Dermed kan man også lune sneglene lidt i micro’en, inden man putter frosting på. Mums 🙂

Lad mig vide, hvordan bagningen går!

Voksenliv

8. oktober 2014 / / 0 kommentarer

Da jeg kom hjem fra arbejde i mandags skete der det her: Jeg satte mig i sofaen efter endt arbejdsdag og tænkte “nu kunne jeg jo egentlig vaske tøj eller støvsuge”. Og der gik det op for mig, at jeg er for alvor er ved at tage fat på mit voksenliv.

Velkommen til dit voksenliv

…eller i hvert fald tanken om det! For det endte jo med, at jeg lavede en hurtig gang aftensmad, og atter satte mig i sofaen for at se den NFL-kamp, jeg ikke havde set søndag/mandag nat. Længe leve Game Pass!!

Selvom jeg sidder her med en pibe i munden og en kop lakridste ved hånden (elsker lakrids!), og føler mig voksen, så ved jeg godt er der er et stykke vej endnu. Men alligevel er jeg et skridt tættere på mit voksenliv fordi:

MAC & piberne

MAC & piberne

  • jeg trives med et 8-16 job, hvilket jeg faktisk ikke havde troet. Elsker at jeg har fri når jeg har fri, og ikke skal tænke på lektier eller 2 jobansøgninger om ugen.
  • jeg er begyndt at cykle på arbejde (og til dem af jer der kender mig godt – Ja I hørte rigtigt!)
  • jeg har købt cykelhjelm og praktisk regntøj.
  • vasketøj, rengøring og oprydning er noget jeg tænker på når jeg kommer hjem. Huset skal jo også passes.
  • jeg overvejer at lave “huset skal passes”- og madplaner.
  • jeg er blevet ALT for gammel til at drikke. Tømmermændene er så kolossale, at jeg faktisk bare tror, jeg dropper alkohol helt.
  • jeg er begyndt at spille golf med min mor.

En væsentlig årsag til at jeg ved, at jeg er ved at træde ind i mit voksenliv er, at det ikke længere skræmmer mig. Bortset fra det der med børn 😀

Så tæt på og alligevel så langt fra

Men selvom flere ting peger i retning af voksenliv, så er jeg stadig ikke voksen nok til at:

  • samle støvsugeren op fra gulvet (og i det mindste sætte den på plads).
  • rydde op efter mig selv. Jeg er er rodehovedet.
  • stoppe med at se tegnefilm. Jeg ser stadig Tin Tin og Asterix tegnefilm, når jeg er syg.
  • droppe at spille Mario Bros og se turtles. Jeg elsker Nintendo og Mario-spil, og har da også set den seneste TMNT film i biografen.
  • planlægge hvad vi skal have til aftensmad. Jeg får take-away så tit jeg kan slippe afsted med det.
  • prioritere”vigtigere” huslige pligter over fx NFL.
  • stoppe med at spise ALT for meget slik.

Tror squ aldrig jeg bliver helt voksen, men hvem har egentlig bestemt, at det er den “voksne” ting at gøre?

Bedste hilsner,

Kristine

 

P.S. Husk at det er ok at spise store mængder slik, så længe man bare drikker rigeligt med vand til!

Typisk indhold i et kædebrev

Det Digitale Kædebrev

4. oktober 2014 / / 2 kommentarer

Noget jeg har bidt mærke i her i 2014 er, at kædebrevet er blevet remedieret (som de så smukt hedder når et gammelt medie dukker op i et nyt medie), og har fået nyt liv som Det Digitale Kædebrev.

Kædebrevet

Det klassiske kædebrev som jeg husker fra mine (meget) unge dage, dumpede ind af brevsprækken og var enten håndskrevet, computerskrevet eller maskinskrevet. Tit var det en kombination af det hele. Det bestod af tre hoveddele:

  1. Historien bag kædebrevet
  2. Hvad man skulle gøre. Altså hvor mange man skulle sende til, inden for en vis tidsgrænse osv.
  3. Konsekvenserne om død og ødelæggelse, hvis man brød kæden (uhhh).
    1. Hertil altid en ulykkelig og skræmmende historie om, hvad der sker med folk der bryder kæden!

Jeg fik en del kædebreve, skrevet på fedtet, slidt papir. Og fra folk som jeg ikke kendte. Tror bare man for det meste tog telefonbogen frem (gud hvor lyder jeg gammel!), og fandt nogle random navne og adresser. Jeg kan huske at jeg selv har sendt videre, fordi jeg ikke turde andet. Men har aldrig overholdt reglerne.. “hvis jeg nu bare sender til en, så er det vel bedre end ingen?!?” Efter et par gange blev jeg trodsig, og gad ike det pjat mere. Kom ikke her med jeres skræmmekampagner!

I dag har kædebrevet fået et nyt liv online, og er blevet til Det Digitale Kædebrev.

Det Digitale Kædebrev

Mange af os er blevet udfordret eller nomineret til noget her i 2014, her er et par eksempler:

  •  Hop i vandet inden 24 timer, eller giv mig (….). Film og nominer 3 andre til at gøre det samme.
  • 5 hverdagsbilleder (IG). Læg et billed op på din Instagram i 5 dage og nominer en til at gøre det samme for hvert billede.
  • 5 dage, 3 positive ting fra dagen (Facebook), nominer en ven
  • Ice Bucket Challenge til fordel for ALS. Hæld en spand isvand ned over dig inden 24 timer, optag en video af det og nominer 3 andre – eller doner penge til formålet.

Principperne for det digitale kædebrev er stort set de samme som det gammeldaws kædebrev. Der er stadigvæk regler om, hvor mange man skal nominere til at være med og en tidsfrist. Konsekvenserne (hvis de er til stede) har dog taget en lidt anden drejning. Nu handler det ikke længere om karma og ulykke, men om mere materielle ting. Udfordringen med at hoppe i vandet var i den lidt mere egocentrerede genre fra afsenderens side af. “Giv mig en bytur”, “giv mig en middag” eller noget helt tredje. Positive ting og hverdagsbilleder er en lidt mere “spiselig” udfordring. Her er ingen konsekvens, hvis man ikke vil være med. Måske er disse former for udfordringer bare en “sødere” måde at snage i folks liv på?

Og nu ser vi også at kædebrevet bliver brugt til velgørenhedsformål med The Ice Bucket Challenge, som har sat fokus på nervesygdommen ALS. Her deltager folk i stor stil, fordi man gerne vil støtte, eller (måske) fordi man gerne vil lave et social statement. Mon ikke vi ser flere af denne slags digitale kædebreve frem over? Indtil da er der nogle ret sjove videoer, hvor det ikke lige helt gik som planlagt. Så her er et par gode grin.

Der er mange variationer, og jeg tror ikke det er det sidste vi har set til det digitale kædebrev.

Hvorfor gør vi det??

Så hvorfor gør vi det? Er det for at styrke vores sociale relationer, eller bare for at irritere nogen? Personlig branding? Sjov og ballade – eller helt andre årsager?

Jeg tror det er en pæn blanding af det hele, og kommer helt an på, hvad det er for et slags “kædebrev” der er tale om. Hop i havnen er sjovt men også en måde at irritere folk på. En form for kædebrevs-prank. 5 hverdagsbilleder og en lille historie er måske lidt mere tøse-agtigt, og fortæller os noget om, hvad vores venner går op i. Og det er da meget hyggeligt – hvis man ellers gider at lege med. Desuden er det delevenligt indhold der kommer ud af det, og passer perfekt ind i den deltagelseskultur, vi har på de sociale medier i dag.

Personligt har jeg aldrig været den store fan af kædebreve, men synes det er sjovt, at så mange gider at lege med. Bare jeg kan få lov at være fri! 🙂 Jeg vil dog ikke udelukke, at jeg vil deltage i noget, men det bliver af egen fri vilje og ikke fordi jeg vil undgå at give nogen en stor menu på McD.

Hvad mener du om det digitale kædebrev, og er du en af dem der synes det er sjovt at deltage eller føler du dig presset til det?

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

Ps. Hvis du har en god ide til et digitalt kædebrev, eller har haft en sjov oplevelse, så lytter jeg gerne til din historie.

Nyeste indlæg

Arkiver

FØLG MED!

Kategorier

© 2024 Kristine T. Boeskov

Tema af Anders Noren — Op ↑