Kristine T. Boeskov

Undskyld det roder!

Måned: november 2014

En god gave

For et par uger siden var vi til barnedåb, hos en lille fyr, som fik navnet Hjalte. Jeg ville gerne finde på en god gave, der samtidig var personlig, da den lille drengs forældre er nogle meget gode venner. Men hvad er en god gave? Og hvordan finder man på sådan en?

En god tilfældighed

Jeg synes det er svært med gaver til børn – især til barnedåb, fordi ønskesedlen næsten altid er den samme: bestik, kop og tallerken, eventyrbøger osv. Og det er helt fint. Især til barn nr. 1. Men hvad så når det er nr. 2, og man allerede har fået (eller givet) alle disse ting første gang? Som lille bitte baby får man jo egentlig heller ikke så meget ud af det (det skal lige siges, at på denne ønskeseddel var stod der bl.a. også penge til fotograf, hvilket jeg synes er ret fedt). Det er skam ikke fordi de førnævnte ting er dårlige gaver. Slet ikke! Måske tænkte jeg bare, at jeg ikke ville give det samme, som jeg altid giver – eventyrbog eller bestik. Næ, nu skulle jeg prøve noget nyt. Men hvad? – tænke tænke.

Jeg er medlem af næsten alt, man kan blive medlem af. Det betyder,  at jeg også får de der mails med deals (og måske at jeg har lidt svært ved at sige nej?!). Nu åbner jeg dem bare sjældent, før jeg sletter dem. Så helt tilfældigt åbner jeg en sådan mail, der i øvrigt er for gammel, og tilbuddet er udløbet. Men ordene “grafiske plakater” fanger mig, da jeg længe har gået og tænkt på, at en sådan gave ville være god. Men jeg har bare ikke lige fundet “de rigtige” – indtil nu. Jeg fandt således helt tilfældigt en virkelig god side kaldet Min Streg.

Hvad er barnets navn..?

Hvad er barnets navn..?

Min Streg

Grunden til at jeg faldt for plakaterne på Min Streg er, at jeg synes de er sjove. Humoristiske, børnevenlige, underholdnede og nuttede på samme tid. Jeg kan ret godt lide, at man fx ser en stor bred r.. af en giraf eller et andet dyr – det er da sjovt, den måde der er leget med perspektivet på. Og så kan man endda få personliggjort den plakat man vælger – eller få lavet en der er helt speciel. Der er både plakater for børn, store legebørn (undertegnede) og voksne. Herudover fik jeg en virkelig god betjening af Heidi, som sælger og laver plakaterne. Hurtig svar på spørgsmål og hurtig levering.

Noget af det jeg også synes er fedt ved de her plakater er, at de er ikke FOR børne-pusse-nusse-agtige. Det er en, der kan hænge på værelset i nogle år i hvert fald, samtidig med, at de er “børnevenlige”. Hmm ja, det er lidt svært at forklare. Altså der er ikke for meget cirkus over det, ej heller er de for minimalistiske eller “seriøst” design-agtige. Fx er jeg også vild med Ark Tres plakater, men jeg synes bare, at dem fra Min Streg, egnede sig meget bedre her. Alt er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes bare de er flotte. Trykt på kvalitetspapir, og så er det altså nemt lige at smutte i Ikea for at købe en ramme – og wupti, så har du en flot gave! En gave som man ikke lige forventer at få. Forældrene i dette tilfælde var i hvert fald meget (positivt) overraskede. Netop fordi det var noget, de ikke selv havde tænkt på. Overraskelse gør glæden ved at give endnu større!

Jeg endte, i samråd med kæresten, med at vælge den gule pingvin, og så få skrevet navnet på. Dette motiv og den gule farve både fordi, at familien ikke går så meget op i, at drenge skal have blåt og piger lyserødt (ekstra point til dem!), men simpelhen også fordi jeg synes den er funky (er også helt vild med den ternede kat! Den er også super funky). Funky Penguin 🙂 det minder om noget fra Madagascar animations-filmene, men de er altså også seje!

En god gave fordi:

  1. Den er ikke et irriterende stykke legetøj, der larmer og på sigt driver folk til vanvid (tjek på glade forældre!)
  2. Den kan pynte på børneværelset, og selvom barnet er lille, så kan det kigge på formerne og farverne.
  3. Den kan gøres personlig med fx navn og farver der kan tilpasses.

Hjalte

Så god en gave, at storebror Magnus på 2 og et halvt, var så vild med lillebror Hjaltes plakat, at han også måtte have en. Jeg glæder mig til at se, hvilken en han har valgt. Jeg selv er ret vild med Egon Olsen, og ville ikke have noget i mod at have hele Olsen Banden hængende på mit kontor!

Så hvis du står og mangler inspiration til en god gave, så håber jeg at du har fået lidt her. Ind og kig på de mange fede plakater, og jeg er helt sikker på, at Heidi vil være behjælpelig, hvis du har spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

PS. Lidt ærgerligt, at jeg ikke selv har børn og børneværelser der skal dekoreres. Så ville jeg have en undskyldning for at købe mange flere plakater på Min Streg. Heldigvis har jeg to nevøer (som altid får det der larmende legetøj, der driver forældrene til vanvid), og julen står for døren.

Har du nogle gode gaveideer, som du vil dele med os andre? Skriv dem gerne i kommentarerne, måske vi hjælper nogen med at undgå lidt af den julepanik, der kan opstå, når man ikke ved hvad man skal give folk i julegave!

Man er vel dyreven – muhh!

Jeg ved godt at jeg har lovet et indlæg om gode gaver til børn, og det kommer også i weekenden.  Men i dag skete der noget, som jeg synes fortjener en plads på bloggen. Det handler om at være dyrenes ven, forstående (dog let moppende) kollegaer og om at måtte melde man kommer senere på arbejde, fordi man skal redde en ko.

Torsdag morgen kl. 06.30…

Står jeg op for at lufte hund og fodre heste. Normalt er der forholdsvist stille herude på landet, men i dag er der en lyd der ikke plejer at være… muh-muh-MUHH.

Ja det virker måske underligt, at jeg kan høre en ko kalde, når man nu befinder sig på landet. Men det starter lige så stille og bliver til en mere desparat muh’en. Og der er kun én! hmmm meget mærkeligt! Jeg tager Lille Mickey (mine forældres hund) i snor og bevæger mig ned på stykket mod lyden. Jeg kommer ned til markerne, hvor der nogen gange går køer, og kigger. Det skal lige siges at vi ikke har nogen køer, kun et par islandske heste. Jeg kan ikke se nogen ko. Kun høre, at den lyder mere og mere desparat. Jeg er lidt presset nu, for HVAD GØR JEG? Jeg skal jo på arbejde og klokken er allerede blevet alt for mange. Skal jeg bare lade som ingenting og køre på arbejde? Men hvad nu hvis den sidder fast i et mudderhul, eller i elhegnet. Med disse tanker trasker jeg tilbage til huset med Mickey. Desuden tøver jeg lidt, da jeg faktisk er bange for køer i det fri. De er søde når de er bundet og bare står og gnasker hø. Men ude i det fri er de utilregnelige og løber efter en! Ja, jeg taler af erfaring.

Det er nu begyndt at regne, og jeg har snart ret travlt.

“Jeg kommer senere – jeg skal redde en ko”

åen

Brænde Å

Jeg kan ikke rigtig slippe tanken om, at der er noget galt (og her har jeg måske set lidt for mange film og serier med dyr i knibe – det vil jeg ikke afvise). Jeg prøver at få fat i ham, hvis ko jeg tror det er, men uden held. Derfor skriver jeg en sms til min kollega for at fortælle, at jeg kommer så hurtigt jeg kan. Ko-jagten går i gang. Jeg bliver simpelthen nødt til at vide, om det er et spørgsmål om liv eller død det her (hvilket også gør, at jeg bliver nødt til at overvinde min frygt for køer).

Jeg trækker atter i gummirøjserne og trasker afsted i regnen. Hen over flere stødhegn og jeg bliver tilmed stukket på benene og på rumpetten af KÆMPE torne, fordi jeg skal passere et tjørnekrat. Videre gennem mudder, vand og kokasser for at komme ned til åen. Jeg må være sikker på at koen ikke sidder fast der et sted. Jeg kommer frem til åen, som nærmest ligner en flod med alt det vand der er i. Jeg når endda at tænke, “ihh hvor er her altså smukt, her hvor jeg er vokset op.”

Stadig ingen ko. Kun lyden af den.  Og hvordan kalder man så på en ko? Tja, jeg prøvede at råbe “Muh-ko” og bare “muh”. Den svarede, men kom ikke frem. Men jeg kunne konkludere, at den var på den anden side af åen (et sted), og at den ikke var ved at drukne eller ved at blive stegt af et elhegn. Højst sandsynlig er den bare ikke kommet med de andre ind.

Jeg skyndte mig tilbage og drønede på arbejde med samvittigheden i orden – for man er vel dyreven!

Redningsmissionen afblæst

Loppe to the rescue – well not so much. Men jeg prøvede og var ikke ligeglad. Jeg kan til gengæld oplyse, at da jeg kom hjem fra arbejde var der ingen muh’en. Så går ud fra den fandt sine venner i løbet af dagen. Og desuden har jeg bidraget med underholdning til kollegaerne. Nu har jeg fortjent et varmt bad og masser af popcorn.

Muh herfra,

Kristine

 

PS. “skal vi sende nogen”-kommentaren går jeg ud fra  er en spøg, da vi arbejder inden for TV. Ja ja, der kunne måske have været en god historie der – man ved aldrig…