Kristine T. Boeskov

Undskyld det roder!

Kategori: Ledighed

Det er sjovt som

Jeg er typen, der bliver inspireret af hverdagshændelser, hvilket også er tilfældet med dette indlæg. Det der ikke er planlagt, det uforudsete, det overraskende. I dag er jeg fx på vej til møde, jeg har måske lidt travlt og kommer selvfølgelig til at køre bagved en skolevogn, hvor føreren af bilen tilsyneladende ikke er såååå langt i køreuddannelsen. Så tænker jeg: “det er sjovt som, man altid kommer til at lægge bagved en skolevogn, når man har travlt” – og ruller bolden!

Det er sjovt som…

  • Det er sjovt som, alle stoplys er røde, når man er sent på den.
  • Det er sjovt som, det altid regner når man endelig har besluttet sig for at  løbe en tur.
  • Det er sjovt som, min nye køkkenmaskine giver mig lyst til at blive mester i at lave macarons.
    køkkenmaskine

    Her er den så! Min nye kMix

    (Kæresten er dog mindre begejstret fordi jeg fylder ham med kage hele tiden. Hvis du vil se billeder af mine bageforsøg, så finder du dem på min Instagram. Husk det er smagen der tæller!)

  • Det er sjovt som, man føler ens liv er gået i stå, og pludselig dukker nye spændende muligheder op.
  • Det er sjovt som, der aldrig er noget man gider at se i flimmerkassen fredag og lørdag aften. Kun søndag er der gode film (godt man ikke har et arbejde og skal tidligt op – eller..).
  • Det er sjovt som, der aldrig er flere ristede løg, når man virkelig har lyst til en spegepølsemad med remu og ristede (en klassiker)!
  • Det er sjovt som, ens liv har udviklet sig. Slet ikke som man forventede, hvis du spørger mit 18-årige jeg, eller 15-årige eller 8-årige!
  • Det er sjovt som vasketøjskurven altid er fuld og opvaskemaskinen altid skal tømmes.
  • Det er sjovt som vejret påvirker mit humør.
  • Det er sjovt som, jeg ikke rigtig ved, hvor jeg vil hen med det her, andet end at jeg kunne blive ved.

Men det er som om…

  • At selvom tingene kan virke håbløse, så er der (næsten) altid lys forude.
  • At indstilling til tingene kan flytte bjerge.
  • At man kan lære noget af de fleste situationer – især de ukendte.
  • At planer og forventninger ændrer sig – og måske behøver det ikke være en dårlig ting.

Og det er sjovt som mine tanker nogle gange flyver afsted sammen med vinden udenfor. Det er sjovt som en lille køretur kan sætte tingende i perspektiv.

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

Ps. Har du nogle gode “Det er sjovt som..”- oplevelser eller bare et godt aha-øjeblik, som du vil dele. Så smid dem i kommentarfeltet herunder.

“Ledighedsmode” – Pas på!

Hvis du, ligesom mig,  er en af dem der er blevet kastet rundt i ledighedsmanegen gennem længere tid, så kan du måske nikke genkendende til det her: “Ledighedsmode”.

“Ledighedsmode” – kender du det?

Du kender det sikkert. Efter at have været ledig i noget tid nu så føler jeg, at der er visse stadier man kan se tilbage på, og jeg har valgt at skitsere dem overordnet her:

  1. Jaaaa, jeg er færdig med min uddannelse og klar til at erobre verden!
  2. Der kommer snart et job til mig!
  3. “Ledighedsmode” part. 1
  4. Motivation efterfulgt af fortvivelse
  5. “Ledighedsmode” part. 2: Egoisme efterfulgt af dårlig samvittighed

Lad mig forklare nærmere…

Jeg blev færdig med min kandidat for snart et år siden. Endelig var jeg klar til at komme ud og bidrage til samfundet! Man er motiveret de første par måneder og fuld af håb og godt mod. Men eftersom jobbet lader vente på sig, så daler motivationen, og “ledighedsmode” part 1 indtræffer.

Det starter med, at de ansøgninger man skal skrive, ens A-Kasse, for ikke at tale om Jobcentret, hænger en ud af halsen! Så sker der det, at man pludselig bliver en doven teenager igen, der er oppe til langt ud på natten og sover det meste af dagen. Derfor siger jeg “Ledighedsmode” – Pas på! For her går det for alvor ned ad bakke med selvværd og motivation, hvilket resulterer i, at man kommer bagud med det man skal. Og det hjælper ikke ligefrem på humøret!

Motivation og fortvivelse er en del af det at være ledig. Hvorfor kan ingen bruge mig?? Jeg har endda investeret mange penge i udenlandsophold, haft det perfekte studiejob og har i det hele taget et kick-ass CV. FRUSTRATION!

Nu sætter “Ledighedsmode” part 2 ind. Jeg går sent i seng og står sent op. Træningen er gået i stå. Det er det stadie, hvor man bliver egocentreret og føler hele verden er i mod en. Jeg skammer mig over at være på dette stadie. Jeg har fx svært ved at glæde mig over, når mine tidligere medstuderende får job, og kan næsten ikke få mig selv til at trykke “like” på deres glade statusopdateringer på diverse sociale medier. I stedet bliver jeg endnu mere bitter over, at jeg nu tvinges til at deltage i workshops om bl.a. Generel brug af internettet og LinkedIn ved Jobcentret. JEG HAR EN KANDIDATGRAD I MEDIEVIDENSKAB FOR CRYING OUT LOUD!!!

Jeg beklager…

…at jeg muligvis er svær at leve sammen med for tiden. At jeg ikke udviser stor entusiasme overfor andre der får job (tro mig, jeg synes det er mega flot og er glad på jeres vegne!). Det er svært og irriterende ikke at kunne tage springet, og starte sin karriere. MEN det skal nok lykkes – for jeg er awesome! Det må man bare sige til sig selv, og trække sig selv ud af “Ledighedsmode”.

Og til dig med job – godt gået! – og husk ikke at brokke dig alt for meget over det – især hvis du har arbejdsløse venner 🙂

 

Bedste hilsner,

Kristine

PS. Måske man bare skulle blive selvstændig! Gode råd modtages gerne.