Her kan du læse lidt mere om, hvad jeg er for en.

Uddannelsesmæssig baggrund

Jeg har en uddannelse som Cand. Mag. i Medievidenskab med tilvalg i Marketing, Branding & Kommunikation. Jeg elsker at skrive, og er måske lidt en film/TV-nørd. Jeg er meget interesseret i kommunikation og marketing og prøver så vidt muligt at følge med i disse brancher, hovedsageligt via de sociale medier (som jeg elsker!).

Jeg har lagt kommunikationsrådgiverrollen lidt på hylden, og arbejder i dag på TV 2 SPORT som produktionsleder. Det er så fedt og udfordrende, og TV 2 Sport er bare verdens bedste arbejdsplads. Her får jeg stimuleret mit planlægningsgen og brugt en del post-its.

Interesser, fritid – mig!

Jeg bor i hus med min mand sammen med vores kat Lulu, hund Obi og baby Carl. Så der er altid nok at se til.

Jeg er vild med mode/design, mad, kager, slik, at rejse og er måske lidt en kaffe-snob. Jeg prøver for så vidt muligt at slæbe mig ned i fitnesscentret nogle gange om ugen. Det går ikke altid lige godt 🙂

Ellers er jeg en stille og rolig person, der elsker at gå i biografen (Sjovt nok. Der er fyldt med film og popcorn/slik), bruger alt for meget tid på sociale medier og bare godt kan lide at hygge sig.

Det var lidt om mig 🙂

Enjoy!