Noget jeg har bidt mærke i her i 2014 er, at kædebrevet er blevet remedieret (som de så smukt hedder når et gammelt medie dukker op i et nyt medie), og har fået nyt liv som Det Digitale Kædebrev.

Kædebrevet

Det klassiske kædebrev som jeg husker fra mine (meget) unge dage, dumpede ind af brevsprækken og var enten håndskrevet, computerskrevet eller maskinskrevet. Tit var det en kombination af det hele. Det bestod af tre hoveddele:

  1. Historien bag kædebrevet
  2. Hvad man skulle gøre. Altså hvor mange man skulle sende til, inden for en vis tidsgrænse osv.
  3. Konsekvenserne om død og ødelæggelse, hvis man brød kæden (uhhh).
    1. Hertil altid en ulykkelig og skræmmende historie om, hvad der sker med folk der bryder kæden!

Jeg fik en del kædebreve, skrevet på fedtet, slidt papir. Og fra folk som jeg ikke kendte. Tror bare man for det meste tog telefonbogen frem (gud hvor lyder jeg gammel!), og fandt nogle random navne og adresser. Jeg kan huske at jeg selv har sendt videre, fordi jeg ikke turde andet. Men har aldrig overholdt reglerne.. “hvis jeg nu bare sender til en, så er det vel bedre end ingen?!?” Efter et par gange blev jeg trodsig, og gad ike det pjat mere. Kom ikke her med jeres skræmmekampagner!

I dag har kædebrevet fået et nyt liv online, og er blevet til Det Digitale Kædebrev.

Det Digitale Kædebrev

Mange af os er blevet udfordret eller nomineret til noget her i 2014, her er et par eksempler:

  •  Hop i vandet inden 24 timer, eller giv mig (….). Film og nominer 3 andre til at gøre det samme.
  • 5 hverdagsbilleder (IG). Læg et billed op på din Instagram i 5 dage og nominer en til at gøre det samme for hvert billede.
  • 5 dage, 3 positive ting fra dagen (Facebook), nominer en ven
  • Ice Bucket Challenge til fordel for ALS. Hæld en spand isvand ned over dig inden 24 timer, optag en video af det og nominer 3 andre – eller doner penge til formålet.

Principperne for det digitale kædebrev er stort set de samme som det gammeldaws kædebrev. Der er stadigvæk regler om, hvor mange man skal nominere til at være med og en tidsfrist. Konsekvenserne (hvis de er til stede) har dog taget en lidt anden drejning. Nu handler det ikke længere om karma og ulykke, men om mere materielle ting. Udfordringen med at hoppe i vandet var i den lidt mere egocentrerede genre fra afsenderens side af. “Giv mig en bytur”, “giv mig en middag” eller noget helt tredje. Positive ting og hverdagsbilleder er en lidt mere “spiselig” udfordring. Her er ingen konsekvens, hvis man ikke vil være med. Måske er disse former for udfordringer bare en “sødere” måde at snage i folks liv på?

Og nu ser vi også at kædebrevet bliver brugt til velgørenhedsformål med The Ice Bucket Challenge, som har sat fokus på nervesygdommen ALS. Her deltager folk i stor stil, fordi man gerne vil støtte, eller (måske) fordi man gerne vil lave et social statement. Mon ikke vi ser flere af denne slags digitale kædebreve frem over? Indtil da er der nogle ret sjove videoer, hvor det ikke lige helt gik som planlagt. Så her er et par gode grin.

Der er mange variationer, og jeg tror ikke det er det sidste vi har set til det digitale kædebrev.

Hvorfor gør vi det??

Så hvorfor gør vi det? Er det for at styrke vores sociale relationer, eller bare for at irritere nogen? Personlig branding? Sjov og ballade – eller helt andre årsager?

Jeg tror det er en pæn blanding af det hele, og kommer helt an på, hvad det er for et slags “kædebrev” der er tale om. Hop i havnen er sjovt men også en måde at irritere folk på. En form for kædebrevs-prank. 5 hverdagsbilleder og en lille historie er måske lidt mere tøse-agtigt, og fortæller os noget om, hvad vores venner går op i. Og det er da meget hyggeligt – hvis man ellers gider at lege med. Desuden er det delevenligt indhold der kommer ud af det, og passer perfekt ind i den deltagelseskultur, vi har på de sociale medier i dag.

Personligt har jeg aldrig været den store fan af kædebreve, men synes det er sjovt, at så mange gider at lege med. Bare jeg kan få lov at være fri! 🙂 Jeg vil dog ikke udelukke, at jeg vil deltage i noget, men det bliver af egen fri vilje og ikke fordi jeg vil undgå at give nogen en stor menu på McD.

Hvad mener du om det digitale kædebrev, og er du en af dem der synes det er sjovt at deltage eller føler du dig presset til det?

 

Bedste hilsner,

Kristine

 

Ps. Hvis du har en god ide til et digitalt kædebrev, eller har haft en sjov oplevelse, så lytter jeg gerne til din historie.