Her får du lige en lille hverdagsberetning fra en helt almindelig hverdag, hvor jeg ender med at føle mig lidt pinlig til mode.
På en helt almindelig tirsdag eftermiddag…
…går jeg hjem fra arbejde en time tidligere, da jeg skal til optiker. Siden jeg startede på job for en måned siden, har jeg haft mange problemer med mit syn. Og ja, alt tyder på, at jeg skal have en skærmbrille (eller læsebrille – prøv at gætte hvor gammel jeg føler mig!), da min linser er for kraftige til skærmarbejde.
Nå, jeg kører afsted mod optikeren, men jeg er ret tidligt på den (say what!!!! Ja I know – det sker ikke så tit 🙂 ), så jeg beslutter at handle til aftensmaden og de cupcakes, jeg har tænkt at lave i morgen. Jeg drøner i Netto og finder det jeg skal have, og er stadig i god tid, så jeg tager lige en runde i centeret og finder et par flade “voksenstøvler”, dvs. ikke converse, på tilbud OG i min størrelse. Fedt mand! Men jeg køber dem ikke i første omgang. Jeg får tjekket mit syn ved optikeren og vender derefter tilbage til skobutikken, for som min mor altid siger: “hvis de stadig er der, så er det skæbenen” og så må man godt!! Elsker den logik. De var der, nye støvler til mig!
Nye støvler
Og her kommer den lettere pinlige del!
Jeg har lovet at købe ind til mine kollegaer, der skal producere TV de næste tre nætter. Så jeg trasker tilbage til Netto. Jeg tager en vogn og fylder den godt med ting som disse:
- Slik – og masser af det
- Sodavand
- Chips
- Chokolade
- Cookies
og KUN ting i denne kategori indeholder min vogn.
Lige som jeg skal til at lægge mine varer op på båndet, stiller der sig en ung fyr bag mig med med 4 poser krydderier. Jeg kigger på ham og siger: “vil du ikke foran mig?” Han kigger ned i min vogn, griner og siger: “jo, mange tak.” Foran med ham.
Jeg begynder at lægge mine ting op, da en dame kommer og stiller sig bag mig efterfuldt af andre kunder. Men der er jeg altså begyndt, og man kan jo heller ikke blive ved! Så jeg smiler til hende, og skynder mig.
Allerede her får jeg lidt dårlig samvittighed…men hvis alle skal foran, så kommer jeg jo aldrig ud af Netto igen! Især fordi kl. er ca. 17.00.
Den stakkels unge pige ved kassen kigger lidt forvirret på det kæmpe læs sukker jeg har lagt op på båndet. NU begynder det at blive akavet. Ingen siger noget, men alle kigger! Her tænker jeg, at jeg ikke behøver at stå til ansvar for nogen. Selvom den pinlige følelse trænger sig rigtig meget på nu!
Så da kassedamen endelig bryder isen og siger: “det var godt nok meget guf” bukker jeg under, griner og svarer: “heldigvis skal jeg ikke spise det hele selv – det er til TV-produktion.” “Nårhhh”, der går nærmest et suk af lettelse gennem hele den kø, der har hobet sig op. Jamen så er det jo ok! Og hun er alligevel ikke helt sindsyg hende med alt det guf.
Det er sjovt, at man sidder tilbage med en følelse af, at man har lyst til at gå tilbage til Netto og forklare yderligere. Især fordi, at jeg fik sænket farten i køen yderligere, da min lange bon brugte det sidste papir.
Nu er det hele egentlig bare lidt komisk 😀 Sjovt at man alligevel i nogle situationer går ret meget op i, hvad andre tænker om en. Selvom man ikke burde.
Så til jer der skal arbejde de næste tre dage – You’re Welcome!
Det var så en lille hverdagsberetning fra mig, på en dag som startede helt normalt og udviklede sig fra det akavede, til det pinlige og videre til det komiske. Men hey, jeg fik da et par nye støvler!
Jeg håber din tirsdag har været fantastisk!
Bedste hilsner,
Kristine
PS. I næste indlæg er der lagt op til gode ideer til gaver til børn. Jeg har nemlig lige været til barnedåb. Ideer der ikke driver forældrene til vanvid.
